Hold en fantastisk ferie i sommerlandet


Så er foråret endeligt kommet, og blomster pibler frem overalt i haver, grøftekanter og skovbunde. Erantis, vintergæk, krokus, påskelilje og den hvide og den blå anemone er blot nogle af de forskellige forårsbebudere, som har vist sig i løbet af de seneste uger. Det har naturligvis givet håb om et varmere vejr og fået mange til at se frem til sommermåneder med feriedage. Hvis du er en af dem, der har valgt at holde din sommerferie herhjemme, men alligevel ærgrer dig lidt over, at det ikke bliver til en ferie i udlandet i år, så gem dine ærgrelser væk. Danmark er nemlig et fantastisk land at feriere i. Selv om det er et mindre land, sådan arealmæssigt, har det masser af byde på. Der findes et væld af spændende regioner, byer og landskaber, som er et eller flere besøg værd. Hvad enten du er til fx historie, sport, musik, shopping, kulinariske oplevelser strande eller skove, ja, så er der masser at vælge mellem.